Imens Danmark er et udpræget digitaliseret samfund, og 1000-kroneseddelen er på vej ud, vinder den amerikanske Tik Tok trend “cash stuffing” indpas hos flere danske forbrugere. En af dem er Alice Ravn, men hvad er det, de klirrende kontanter kan?
Af Amalie Wessel-Tolvig & Sofie Sejling
Hjemme hos 44-årige Alice Ravn er det ofte sket, at penge til nye vinterjakker til hendes to børn, en datter på 10 år og en søn på 13 år, er blevet taget fra en opsparing i banken, der egentlig slet ikke skal gå til det.
Alice kalder opsparingen sit “sikkerhedsnet”, og som husejer er det vigtigt for hende at have. Ikke til de mindre udgifter, men til de større og uforudsete udgifter, man som husejer selv står for. Alligevel har det været nødvendigt at bruge af pengene til flere af de mange udgifter, den nordjyske børnefamilie har i hverdagen, og opsparingen er ikke vokset, som den skal.
Det er børnene til gengæld, og igen denne vinter har det krævet nye vinterjakker. Det blev en udgift på 1200 kr., men pengene? Dem har Alice sparet op af overskydende kontanter fra familiens husholdsningsbudget.
Hvordan det kan lade sig gøre, skyldes den blomstrende trend “cash stuffing”. Her forvalter forbrugere deres privatøkonomi ved at hæve den i kontanter. Konceptet er, at et ugentligt budget holdes i kort snor ved at fordele rådighedsbeløbet i kontanter ud på forskellige poster. Holdes snoren kort nok, er der penge tilbage, når ugen er omme, og de kan spares op.
Fra kuverter og Luksusfælden til glimmerbøger
På trods af at være et nyt fænomen herhjemme, er princippet bag “cash stuffing” gammelt. Metoden trækker tråde til den ældre og analog måde at holde styr på et ugentligt husholdningsbudget – et kuvertsystem, hvor penge bliver opbevaret i kuverter til forskellige udgiftsposter.
Fænomenet kan også lede tankerne hen på en klassisk scene fra TV: Eksperter i Luksusfælden lægger én pengeseddel ad gangen ned på en planche over deltagerens økonomi. Først over det nuværende forbrug. Bagefter over det nye budget, deltageren skal holde sig til for at mestre sin privatøkonomi.
Det er lidt det samme, der sker, når man “cash stuffer”. Her er eksperterne blot skiftet ud med et selvstændigt overblik og store foldepunge med plastlommer i.
Alice har to styks. Den ene er lyseblå og har et omrids af Sven og Olaf fra Frost i blågrøn glimmer på. Den anden er lyserød og beklædt med holografisk glimmer. Indeni den lyseblå, der kommer med ud at handle, sidder små plastlommer med blå glimmerbogstaver. Heri fordeler Alice penge til “mad”, “tøj” og “diverse”.
“For mit vedkommende dækker diverse over alt muligt. Det kan være biografbilletter eller entré til svømmehallen,” fortæller Alice og bladrer i pungens lommer i videoen, der ligger på hendes Tik Tok profil. Hun er en af de få danske tiktokkere, der laver videoer om fænomenet.
Amerikanske kontanter og Danmarks digitalisering
Trenden er til gengæld stor i USA, hvor den netop især udspiller sig på Tik Tok. Her ligger 91.000 videoer under hashtagget #cashstuffing, og en af de mest populære videoer er set 11 millioner gange og har 932.078 likes. I videoerne viser “cash stuffers” rundt i deres “cash stuffing”-systemer og kommer med ugentlige opdateringer.
Ifølge Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, giver det mening, at cash stuffing er populært i USA, fordi de stadig i høj grad bruger kontanter. I Danmark er vi derimod et af de mest digitaliserede lande i verden, hvad angår både betalingsmetoder og digitale værktøjer som MitID:
“Det er lidt sjovt, at det kommer til Danmark, fordi vi jo i høj grad betaler digitalt. Jeg tror, at det i bund og grund handler om, at vores interesse for privatøkonomi er steget. Nok især som følge af at vi har haft en rigtig høj inflation, som har presset rigtig mange på budgettet, og gjort, at vi er blevet mere fokuserede på at spare penge i hverdagen.”
Færre impulskøb og målrettet opsparing
Cash stuffing har gjort især én forskel i Alices hverdag: Hun impulsshopper meget mindre.
“Hvis ikke der er 500 kr. til tøj, og jeg lige har fundet et par bukser til 500 kr., så venter jeg med at købe dem.”
Når ugen er omme, fordeler Alice de overskydende kontanter fra hverdagens foldepung. De kommer i foldepungen til opsparing, hvor de blå glimmerbogstaver på lommerne skriver “Thomas konfirmation”, “bil”, “Thomas efterskole” og “gaver”. I lommen til sønnens konfirmation ligger også hjemmelavede, laminerede pladsholdere. På en af dem står der 10.000 kr. Det er penge, Alice har sparet op i kontanter, men sat i banken for ikke at have for mange kontanter i hjemmet.
Alice har også en ekstra pung. Den er mindre end de andre, hvid og har en udskæring af et bamsehoved foran. Gennem bamsehovedet synes blomstret papir, hvor der med guld skrift står: TV. Familien ønsker sig et nyt, og det er en udgiftspost på 4000 kr. Hver gang Alice Ravn har en 200-kroneseddel at lægge til side, kommer den heri, og hun kan skravere et felt på det hjemmelavede gule kort, der fungerer som seddeltæller i pungen.
Når prisstigninger og prioritering skal give plus
Da inflationen var på sit højeste, lå den på 10,1 pct. Med andre ord var det, da inflationen var højest, lidt over 10 pct. dyrere at være forbruger, end det var før, den ramte.
I en undersøgelse gennemført af YouGov for Nordea i 2022 har 1009 danskere svaret på en række spørgsmål om prisstigninger og forbrug. Her svarer 39 pct., at de er delvist enige i, at prisstigningerne har betydet, at de er blevet mere bevidste om deres forbrug og bedre til at prioritere, hvad de bruger penge på, imens 22 pct. har svaret, at de er helt enige i det.
“Og vi ser det også i forhold til, hvor mange der søger på, hvordan man lægger et budget, og kontakter banken for at få hjælp,” siger Ida Marie Moesby.
Der findes ikke et konkret tal for, hvor udbredt “cash stuffing” er i Danmark, men det spirer frem i flere grupper på Facebook. Alice Ravn er administrator i gruppen “Dansk cashstuffing”, som i skrivende stund har 4700 medlemmer. Her udveksler nye og garvede “cash stuffers” oplevelser og gode råd med hinanden i et fællesskab med to regler.
“Man må ikke sælge noget, for vi er her alle sammen for at spare, og så skal man tale respektfuldt til hinanden,” fortæller Alice.
“Cash stuffing” i fremtiden
Selvom trenden har vundet indpas i Danmark trods den dominerende digitalisering, tror Ida Marie Moesby dog ikke, at vi skal forvente, at “cash stuffing” bliver en ting, vi alle gør om et par år:
“Jeg tror, at vi vil se, at om nogle år, så holder man nok op med at gøre det så konkret med at sætte penge i plastiklommer, men man holder måske fast i den måde at tænke på,” tilføjer Ida Marie Moesby.
Hun understreger, at principperne bag metoden kan have gavnlig effekt på, hvordan danske forbrugere tænker om deres økonomi, netop fordi “cash stuffing” kan være en god måde at få visualiseret, hvordan ens økonomi hænger sammen.
Dette er dog også muligt at overføre til den digitale verden.
I sin bank kan man oprette forskellige konti og betalingskort til de konti. Det kan for eksempel være en opsparingskonto, som kan gå til syn af bil, konfirmation og andre af de ting, som Alice og andre “cash stuffers” sparer op til.
“Men det er dels ikke alle, der ved det, og så er det dels ikke alle, hvor det appellerer på samme måde,” forklarer Ida Marie Moesby.
Hun medgiver, at der er noget af æstetikken, der går tabt ved at overføre principperne til en digital måde at holde styr på sin økonomi, og at det for nogle “cash stuffers” betyder noget at kunne se pengene fysisk mellem hænderne og dermed følge med i, hvordan pengene forsvinder.
For Alice Ravn er systemet i hendes økonomi blevet en kombination af kontanter i hjemmet og konti i banken, og effekten kan måles på mere end bare opsparingernes størrelse, så hun bliver ved.
“Jeg har fået sådan en eller anden ro over det. Jeg ligger ikke vågen på samme måde og bekymrer mig over, hvad fremtiden bringer. Og det synes jeg er rigtig godt givet ud. At man kan sove godt om natten,” fortæller Alice.